Tilsynserklæring gældende for skoleåret 2012-13

Tilsynsførende: Rasmus Graff 

Dato for tilsynsbesøg: Den 16/1-13 og den 21/1-13 

Klasser og fag hvor tilsynet har været ført: 

Morgensamling, fortælletime i indskolingen, 6. kl. tysk, 8. kl. tysk, 9. kl. matematik, 6. kl.
matematik, 5. kl. matematik, 7. kl. historie/kristendom, 8. kl. fysik, 7. kl. matematik, 1. kl.
drama/fællesskab, 3. kl. matematik 

På baggrund af mine tilsyn vurderer jeg: 

. at skolens samlede undervisningstilbud, ud fra en helhedsvurdering, står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen.
. at elevernes standpunkt afspejler det, som forventes på de pågældende klasser og i de
konkrete fag.
. at der gives undervisning og sprogstimulering for børnehaveklasse og 1. -9. klassetrin, som
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
. at skolen efter sit formål og i hele sit virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som
det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og
respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem
kønnene.
. at undervisningssproget er på dansk 

______________________________________ 

Rasmus Graff 

Middelfart, den 17. april 2013 

Ud over den generelle og formelle vurdering i forbindelse med mit tilsyn, har jeg i år valgt at have
særligt fokus på de naturvidenskabelige fag. Jeg har ligeledes haft et særligt fokus på, hvorledes
skolens værdier bidrager til skolens samlede undervisningstilbud. Når jeg vælger at fokusere på
netop disse to områder, er det ikke et udtryk for en bekymring, men fordi jeg, for at kvalificere
tilsynet, hvert år udvælger enkeltområder, som får særlig opmærksomhed. Det har I år betydet, at
jeg ud over primært at have ført tilsyn i de naturvidenskabelige fag, også har læst lærernes årsplaner
indenfor de naturvidenskabelige fag. Jeg har ligeledes, den 20. marts 2013, drøftet hvorledes
skolens værdier bidrager til skolens samlede undervisningstilbud med Tabita Radoor Jensen 

Helhedvurdering: 

Det har, igen i år, været spændende og inspirerende at blive inviteret indenfor på Fænøsund
Friskole.

Undervisningen jeg har overværet, har været karakteriseret ved at være differentieret, nutidig og
veltilrettelagt. Jeg har overværet en undervisning, som tilgodeser og udfordrer den enkelte elevs
læringspotentiale. Dette vurderer jeg på baggrund af, at den sete undervisning har været
kendetegnet ved at have tydelige læringsmål, samtidig med at den lægger op til, at eleverne tilbydes
forskellige metoder til at nå læringsmålene.

Når jeg læser lærernes årsplaner, afspejler de en god sammenhæng mellem de opstillede mål og
valget af metode og materiale. Jeg lægger fx i årsplanerne særligt mærke til sammenhængen i
progressionen mellem de forskellige trin. Jeg lægger ligeledes mærke til sammenhængen mellem
lærernes valg af metoder og de værdier som er skolens fundament - 

kreativitet, refleksion, ansvarlighed, fællesskab og tillid

Jeg har igen i år drøftet valg af materialer samt det undervisningsmæssige indhold med lærerne.
Lærerne forholder sig kritisk og konstruktivt til materialet. Jeg oplever, at der hvor lærerne ikke
vurderer materialet i grundbøgerne slår til, og ikke er tilstrækkeligt i forhold til elevernes faglige
udbytte, vælger lærerne enten selv at fremstille supplerende materiale, eller supplere med materiale
fra andre systemer.

Jeg vurderer derfor, at skolens samlede undervisningstilbud, ud fra en helhedsvurdering, står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Elevernes standpunkt:

Der hvor elevernes faglighed bliver mest tydelig er, når man oplever eleverne i opgaveløsningen,
fordi man her får mulighed for at se, hvordan de bringer deres viden i spil. Et eksempel var, da
eleverne i 9. klasse skulle finde ud af, hvor meget maling der skulle bruges til at male skolen.
Klassen var delt op i grupper, og hvor man typisk vil opleve, at eleverne går i gang med at måle op
umiddelbart efter opgaven var stillet, gik grupperne i stedet for i gang med at analysere opgaven. 

Hvad var spørgsmålet egentligt? Hvilke delspørgsmål var der? Hvilke matematiske metoder kunne
bringes i spil for at løse opgaven bedst muligt? I hvilken rækkefølge kunne delopgaverne løses, og
hvilken rækkefølge var det mest hensigtsmæssigt at løse opgaverne? Når elevernes selvstændige
analyse, som den foregik i 9. kl., går forud for løsningen af opgaven, afspejler det ikke kun et højt
fagligt standpunkt hos eleverne, men viser også et billede nogle elever, som er i stand til
selvstændigt at sætte deres faglighed i spil.

Jeg vurderer, at elevernes faglige standpunkt afspejler det, som forventes på de pågældende klasser
og i de konkrete fag. Jeg møder nysgerrige børn, som er læringsivrige og nysgerrige. Jeg møder
elever som ikke resignerer når lærernes besvarer deres spørgsmål med ”hvad har du selv af gode
ideer?” eller ”hvad er dit bud og hvorfor”, men i stedet for lader sig udfordre og motivere i
læringsrummet.

Forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre:

Der er god sammenhæng mellem værdierne kreativitet, refleksion, ansvarlighed, fællesskab og tillid
og det at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Et tydeligt billede på
dette, var da jeg så mellemtrinnets nytårstaler. Indholdet i nytårstalerne spændte fra formandsskiftet
i SF, jordens undergang, Felix Baumgartens bedrifter i luften, Dronningens Jubilæum, de olympiske
lege, ulvens vandring tilbage til Danmark, Mærsk Mc-Kinney Møllers død til egne personlige og
betydningsfulde begivenheder i løbet af 2012.

Værdierne var i spil… Den kreative og skabende proces det havde været for hver enkel elev at
skabe sin egen unikke og personlige nytårstale. Refleksionen over hvad der var vigtigt, for den
enkelte at have med i sin tale, men også refleksionen over hvad visse af begivenhederne, havde haft
af betydning og konsekvenser for mennesker rundt omkring i hele verden. Ansvarligheden
omkring det at levere og fremvise et gennemarbejdet produkt for sine klassekammerater, men også
ansvarligheden for som klassekammerat at lytte, være nysgerrig og være interesseret i, hvad der var
betydningsfuldt for klassekammeraterne. Fællesskabet omkring det at se hinandens nytårstaler,
grine, undres og forundres sammen, og ikke mindst tilliden til at alle så hinandens nytårstale som
betydningsfulde bidrag til rækken af flotte gennemarbejdede nytårstaler.

Jeg vurderer med ovenstående som eksemplarisk eksempel, både i kraft af talernes indhold, men
også med eksemplets metode, at undervisningen på Fænøsund Friskole forbereder eleverne til at
leve i et samfund med frihed og folkestyre, samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og
respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.