Bestyrelsens beretning på Fænøsund Friskoles generalforsamling den 17. april 2012.

 
 
Kære alle - endnu engang tak for fremmødet. Jeg vil nu give bestyrelsens beretning, som dækker perioden fra sidste generalforsamling, 12. april 2011, til i dag. Det er med stor glæde at vi i år har fået punkter til dagsordenen, så det ikke bliver envejskommunikation her oppe fra hele aftenen. Udover de formelle ting med beretninger vi skal igennem, er dialogen mellem os som forældre det vigtigste og mest givtige ved generalforsamlingen. 
 
Jeg vil i beretningen komme rundt om:
Økonomi.
Forældrearbejde.
Forældrehenvendelser.
Øgning af klassekvotienten.
Fodskud.
Organisation.
Trivslen på skolen.
Optagelse af elever på skolen.
Mulige fokusområder for bestyrelsen.
 
I er mere end velkomne til at afbryde mig med spørgsmål eller kommentarer under beretningen, idet vi dog skal være opmærksomme på tiden, da vi  skal have tid til at behandle de indkomne forslag.
 
Økonomi
Koblingsprocenten…….kan man indlede en beretning mere sexet? jeg er desværre nød til først at definere dette mundrette begreb, da det har meget stor betydning for vores skole.
 
Hvad er koblingsprocenten så: Tilskuddet til de frie grundskoler er reguleret ved den såkaldte koblingsprocent. Koblingsprocenten fremkommer ved, at man beregner hvad en folkeskoleelev koster i gennemsnit, og ud fra dette giver friskolerne et tilskud pr. elev.
I 2010 vedtog den daværende regering som en del af genopretningspakken, at koblingsprocenten gradvist skulle nedsættes.
Vi var spændte på, om Genopretningspakkens konsekvenser reelt ville blive rullet tilbage, som De Radikale og SF havde lovet i valgkampen, da denne pakke naturligvis har stor økonomisk betydning for vores skole. Jeg skal ikke trætte Jer med mange ord om brudte valgløfter eller ej, men det er desværre en kendsgerning, at genopretningspakken ikke er rullet tilbage, så det reducerede tilskud er en kendsgerning. I en lang årrække har friskolernes tilskud været 75 % af udgifterne til folkeskolen. Genopretningspakkens konsekvens var, at koblingsprocenten ville blive reduceret med et procentpoint årligt og koblingsprocenten i 2012 er fastsat til 73 % og ingen af regeringens ændringsforslag rykker på det tal. Den nye regering fortsætter dermed det besparelsesspor, den tidligere regering har lagt for friskolernes økonomi, hvilket betyder, at vi er den eneste skoleform i grundskolen, som udsættes for direkte besparelse. Både folkeskolen og efterskolen tilføres midler. 
Den opmærksomme lytter vil kunne nikke genkendende til problematikken fra beretningen på generalforsamlingen i 2011. 
Hvorfor gentager jeg det så? Det gør jeg desværre, fordi vi endnu ikke har fundet en fuldstændig og endelig løsning på, hvordan vi fremadrettet skal skaffe disse penge, og jeg tror ikke på, at vi bare kan sætte skolepengene op i en rask køre, indtil vi er nået et niveau, hvor det kun er særligt godt stillede forældre, som har råd til at sende deres børn på vores skole. Det er muligt, at de som kan betale prisen er nogle helt andre personer end os, og måske har de nogle helt andre forventninger og krav til skolen. Ultimativt kan det ende med, at vores skole flytter sig i retning af en privat realskole og kun for de, som har midlerne. Hvis vi ender der, kan det blive begrænset, hvor meget friskoleånd der er tilbage på Fænøsund Friskole. Det er ikke for at skræmme eller opstille dommedagsscenarier, at jeg taler om realskoler, som der jo ikke er noget galt med, og de har deres funktion og eget publikum. Jeg er dog overbevist om, at alle os har valgt Fænøsund Friskole for det den er, og hvis vi ville have vores børn på en privat realskole, havde vi meldt børnene ind i Nørre Åby Realskole. Derfor er det vigtigt for os, at vi fortsat har en solid økonomi og ikke alene anvender skolepengene som indtægtskilde.
Vi har i bestyrelsen besluttet at sætte skolepengene op med ca. 5% hvert år, så skolepengene følger den almindelige prisudvikling, hvor alting stiger og stiger. Hvis vi kan finde pengene på en anden måde kan vi dog fortsætte med at være tilbageholdende med skolepengene.
 
På mange andre friskoler driver forældrene en støtteforening, som alene har til formål at skaffe penge til skoledriften, men det fordrer et engagement og initiativ fra os som forældre. En anden måde er at finde en professionel fundraiser, som får en fastsat procentdel af de midler, som kan tilvejebringes eks. gennem almen nyttige fonde. Det ville jo være nærliggende at anvende nogle af vores dygtige lærernes kompetencer til ekstern kursusvirksomhed eller lignende, men det vil betyde, at der er andre, som skal undervise i deres sted, når de er væk og skal forberede sig - så det er ikke lige til. Måske lærerene også har en klar mening om, hvorfor de er ansat på vores skole og hvilke opgaver de skal løse.
Vores økonomi er ikke ren dommedag og den er fortsat sund og stabil. Vi skal bare være ude i rette tid mens vi har mulighederne for at handle og ikke vente til vi er tvunget op i en krog. Der er stadig så meget luft, at vi kan fortage større vedligeholdelsesarbejder, og bestyrelsen har besluttet at sætte næsten 10.000.- kr. af til skolemøbler til de store klasser. Vi synes jo at møblerne så fine ud, men efter at vi blev rykket rundt af Bolette og Mette Knabe kunne selv vi se behovet, selvom det koster.
 
Vi vil indkalde til en ”økonomibrainstorming”, hvor forældre, som har gode ideer, kan hjælpe os med at finde vejen ud af mørket. Vi er overbeviste om, at vi sammen kan finde en løsning, og at vi har de nødvendige ressourcer i forældrekredsen.
 
Forældrearbejde.
Forældrearbejdet har haft et hårdt år. Vi påtog os som bestyrelse at planlægge og gennemføre forældrearbejde i dette skoleår.
Det har vist sig, at det var en større opgave, som blev kompliceret af, at vi, som bestyrelse, ikke har vores daglige gang på skolen og derfor har der været for mange koordinationsproblemer. Fra næste skoleår lægges opgaven tilbage til skolen, da der nu er fuldt bemandet på øverste etage, efter at Tabita er blevet souschef. Bestyrelsen vil naturligvis stadig have ansvaret for forældrenes del af arbejdets planlægning og tilrettelæggelse og udstikke, hvad vi skal have lavet, bl.a. inden for byg og leg.
Ligesom sidste år har vi desværre haft problemer med at få alle til at melde sig, og der er nogle familier, som af den ene eller anden grund har værget sig ved at være en del af fællesskabet, som forældrearbejdet også er.
Vi kan nu se et mønster og er desværre nået dertil, at hvis det fortsætter, bliver vi nødt til at tage en samtale med de pågældende familier for at finde ud af, om skolens og familiernes forventninger er så langt fra hinanden, at vores veje skal skilles.
Forældrehenvendelser.
En af de absolutte styrker ved en lille skole som vores er den nærhed, der er mellem børnene og lærerne og mellem lærere og forældre. Vi oplever det i det daglige med børnene, hvor lærerne har et meget indgående kendskab til netop vores barn. Dette nærvær er ikke kun båret af, at vi maksimalt er 18 børn i klasserne modsat folkeskolen, hvor der efterhånden er op til 30 børn i klasserne - jeg tror på at det også er noget, som ligge i vores skoles kultur og naturligvis er båret af de ansatte vi har på skolen.
Vi føler, som bestyrelse, ligeledes, at vi har lidt af den samme nærhed med forældrene, om end det er på et helt andet abstraktionsniveau.
 
Vi har aldrig fået så mange forældrehenvendelser, som vi har fået siden august. Vi har ikke været inde i dybe tanker eller analyser om, hvorfor der kommer flere og flere forældrehenvendelser – er det fordi der sker mange ændringer, eller er det bare fordi, vi er de engagerede forældre, som vil vores skole? Vi ved det ikke, og det er i princippet ligegyldigt, da de mange forældrehenvendelser er positivt. Vi er mere end glade for disse henvendelser, og de er praktisk taget alle skrevet, fordi man som forældre synes, at der et noget, som kan gøres bedre og dermed noget, man ikke er helt tilfreds med. Som bestyrelse er det som manna fra himlen, når I skriver eller ringer til os. Vi vil ligesom Jer naturligvis til enhver tid søge at gøre vores skole bedre og hvis vi ikke får nogen henvendelser fra Jer som forældre, sidder vi lidt i mørket, da vi så primært kun får vores informationer fra skolen under bestyrelsesmøderne eller fra de glimt af dagligdagen, som vi oplever, når vi er på skolen. 
Vi gør rigtig meget ud af at besvare forældehenvendelserne og diskuterer disse på bestyrelsesmøderne, hvis de er skrevet til hele bestyrelsen. Hvis man ikke ønsker at stå frem med navn, hvilket kan være begrundet af flere forhold, så er det helt fint. Så skriver I bare direkte til formanden eller en anden fra bestyrelsen, og så vil Jeres henvendelse blive behandlet, uden at man nævnes med navn. For bestyrelsen er det afgørende ikke, hvem der skriver, men hvad der skrives om, så derfor er der intet til hinder for, at man ønsker at være anonym. Inden man skriver skal man lige overveje, om det rettelig er noget, som man først bør diskutere med læreren eller andre forældre. Jo hurtigere og jo lavere niveau et problem løses på, jo lettere er det.
Så opfordringen herfra til Jer er helt klar: Giv den gas, det er Jeres skole, og vi kan ikke få nok konstruktiv kritik, ideer og generelle bemærkninger fra Jer som forældre.
Øgning af klassekvotienten
Vi brugte rigtig meget tid sidste år på at diskutere, om vi skulle sætte klassekvotienten op fra 16 til 18 elever pr. klasse. Dette bl.a. med baggrund i vi så, at flere andre friskoler har en tilsvarende eller højere klassekvotient. Bestyrelsen er ligeledes blevet opfordret til at sætte klassekvotienten op, da det er bedre både socialt og fagligt.
Emnet blev kort diskuteret på generalforsamlingen sidste år i april, hvor bestyrelsen motiverede, hvorfor bestyrelsen havde behandlet en mulig forøgelse af klassekvotienten. 
Under den efterfølgende korte diskussion på generalforsamlingen var der ikke udtalt modstand mod at øge klassekvotienten, men bestyrelsen blev opfordret til at undersøge øvrige muligheder for økonomisk inddækning, inden klassekvotienten hæves. Der blev ligeledes opfordret til at undersøge de fysiske rammer for at tilsikre, at der er plads til 18 elever i alle klasser.
 
Bestyrelsen besluttede så endeligt i august at øge klassekvotienten fra 16 til 18 elever pr. klasse. Vi lagde vægt på, at det er en maksimal klassekvotient, og beslutningen er derfor ikke et udtryk for, at der skal være 18 elever i hver klasse. Det vil til enhver tid være skolelederen, i muligt omfang i samråd med de involverede lærere, der beslutter, om der kan være 18 elever i den pågældende klasse.
Skolens lærere blev også spurgt om deres syn på en øgning af klassekvotienten, og der var ikke nogen faglige eller pædagogiske indvendinger mod dette.
Ved en større volumen er der bedre mulighed for flere faglige grupperinger og dermed bedre mulighed for at arbejde fagligt med eleverne. En højere klassekvotient giver normalt bedre social trivsel mellem eleverne i klasserne, da der gives flere muligheder for grupperinger og dermed bedre ”plads” til den enkelte. 
 
Der er ikke umiddelbart pladsproblemer ved at øge klassekvotienten til 18, hvilket vi har spurgt skolen om mange gange for at være helt sikre. Vi må jo erkende, at skolen er ombygget efter en lavere klassekvotient. Der vil dog blive en udfordring ved samlæsning af nogle af klasserne, da ikke alle klasselokaler på forsvarlig vis kan rumme 36 elever. Dette kan løses ved at anvende en anden klassefordeling og bryde rammerne for udelukkende at anvende faste klasselokaler. Der vil under ingen omstændigheder blive tale om at gå på kompromis med elevernes trivsel. Der vil ikke blive undervist flere elever i et lokale end det er pædagogisk, fagligt og fysisk forsvarligt.
 
Efter at vi offentliggjorde beslutningen, fik vi nogle forældrehenvendelser med kant, hvilket jo er dejligt. Henvendelserne gik meget på, at man mente, at vi udelukkende kiggede på den økonomiske side. Uden at komme ud i en hønen eller ægget diskussion vil jeg gerne fastslå, at vi naturligvis kiggede meget på den økonomiske side af sagen, men at dette ikke var driveren.
Jeg håber ikke, at der er nogen forældre, som sidder tilbage med det indtryk, at vi kun er gået efter den økonomiske gevinst. Hvis vi ikke var 100% sikre på, at det vil holde socialt, fagligt og pladsmæssigt, ville vi aldrig tage beslutningen.
 
Vi kan dog ikke komme udenom det faktum, at hver elev kommer til skolen med vores skattepenge i tasken i form af et tilskud fra det offentlige på ca. 40.000.- og hertil kommer der ca. 10.000.- i skolepenge. Dette vil betyde, at øgningen fra 16 elever til 18 elever giver 2 gange 50.000 pr. klasse, og med førskolen til 9 KL er det en rund million, vi øger indtægten med, som vi virkelig har brug for i takt med, at det offentlige tilskud falder.
 
 
 
Fodskud
Det næste jeg kort vil berøre står her i manuskriptet under overskriften ”fodskud”.
Der har i dette skoleår været en støt stigende interesse for at følge undervisningen på skolen, og det er dejligt med den store interesse.
Det er bl. a. forældrekredsen, som skal føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed, herunder med undervisningen i henhold til ”Lov om friskoler og private grundskoler”.  Forældrekredsen valgte på den ekstraordinære generalforsamling den 14. juni 2011 Rasmus Graff som skolens tilsynsførende på vegne af forældrekredsen. Rasmus er således garant for den ”officielle” og faglige del af tilsynet.
Den anden del af tilsynet er Jeres opgave som forældre. Det skal ikke forstås som, at I skal komme og inspicere undervisningen, men Jeres overværelse af og tilbagemelding på det I oplever er meget vigtig, og det er også beskrevet i skolens vedtægter. Der er derfor intet, der taler mod, at I som forældre til enhver tid kan komme og overvære undervisningen på skolen.
Vi skrev ud til Jer, at I som forældre naturligvis altid er velkomne til at deltage undervisningen i alle klasser på Jeres skole, også i andre klasser end Jeres eget barns klasse. Det er dog nødvendigt, at I et par dage i forvejen giver besked om Jeres deltagelse til den eller de læreres undervisning, I ønsker at deltage i. Ved at I kontakter læreren, er der ligeledes mulighed for, at I kan blive inddraget i undervisningen, så I ikke bare skal sidde parkeret passivt bagerst i klassen. Dette vil give mere ro og vil qua et aktivt engagement give en bedre oplevelse for Jer som forældre samt for lærerne og eleverne.
Grunden til at vi skrev ud var, at der var en stigende tendens til at forældre kom og overværede undervisningen ved at sætte sig bagest i lokalet med korslagte arme, og når timen var forbi gik igen uden at mægle mange ord. Det gav en lidt dårlig stemning, og lærerne følte en gang imellem, at det ikke var en overværelse af undervisningen men en ”inspektion”.
Uanset hvornår eller hvordan man som forældre ønsker at overvære undervisningen, er I til enhver tid mere end velkomne på skolen, og jeg beklager, at vi skrev ud til Jer på en måde, som kunne forstås derhen, at vi ikke ønsker at i overværer undervisningen.
Organisation
Siden sidste generalforsamling har vi ændret skolens organisation ved at nedlægge viceskolelederstillingen og konvertere denne til en souscheffunktion. Vi fortog primært ændringen, fordi vi ikke så, at en lille skole som vores kunne bære både en skoleleder og en souschef.
Der var også en tendens til, at der blev brugt flere og flere ressourcer på administration som uvægerligt ville gå fra børnene. Dette er løst ved at tildele Tabita funktionen som souschef, i lighed med den organisationsform vi kan se på andre umiddelbart sammenlignelige friskoler, som har den samme størrelse som os. Samtidig reducerer vi lidt i lønudgiften, som er vores suverænt største post i budgettet.
Vi har desværre også måttet sige farvel til 3 fastansatte i den forløbne periode. Vi valgte at opsige rengørings-Lene og outsource rengøringen for derved at få en billigere og fleksibel løsning. Ved at ansætte et eksternt firma kan vi efter taksameterprincippet skrue op og ned for rengøringen og dermed udgifterne.
Det var desværre også nødvendigt at opsige Inuk, idet han har en kronisk sygdom, som medførte, at han desværre havde rigtig mange sygedage. Det gav et meget abrupt undervisningsforløb for hans klasse, og samtidig gav det en øget belastning på det øvrige personale.
Eddie blev, som i ved, syg den dag vi ansatte Kirsten som skoleleder, og Eddie havde en lang sygdomsperiode som endte med, at vi aftalte med Eddie, at han ikke skulle vende tilbage. Eddie valgte selv i sin tid ikke at søge stillingen som skoleleder og ønskede ikke at vende tilbage som lærer på skolen efter ophøret af sin sygdomsperiode. Det var vi meget ærgerlige over, da Eddie, efter de andres læreres udsagt, er en super god lærer.
 
Men som altid - når nogen går, kommer der andre og udfylder de tomme huller på holdet, og vi kan nu se, at vi har et bedre hold på banen fremover.
 
Trivslen på skolen
For mange ansatte har det været en periode med mange omvæltninger - afsked med vores tidligere skoleleder og ansættelse af Kirsten, Eddie som konstitueret indtil sin sygemelding og endelig Tabita som en konstitueret og frelsende engel, der  i 12 time fik reddet dette skoleårs planlægning, da Eddie blev syg.
Alle disse omvæltninger og skift i ledelsen har betydet, at der ikke har været tid eller overskud til at tage sig af de ansattes trivsel, som ikke har løst sig selv med tiden. Det har derfor været nødvendigt at søge ekstern hjælp i dette skoleår, og vi har haft hjælp til at få løst op, samlet og afsluttet de ting, som har rumsteret blandt de ansatte.
Dette vil så forhåbentligt betyde, at vi ser en opadgående trivselskurve, så vores skole ikke alene er en god skole, men også en god arbejdsplads, som den jo også er, men som vi nogle gange som forældre glemmer.
Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det de ansatte, som skaber skolen, og uden vores dejlige ansatte ville der jo bare være en skole og ikke vores Fænøsund Friskole. Vi vil derfor fortsat fokusere på, at skolen forbliver en god arbejdsplads, hvor man som ansat også er tryg  og har det godt. Ligesom det gælder for børnene er det også en forudsætning, at de ansatte skal være trygge og have det godt, for at de kan lære og lære fra sig. 
 
Optagelse af elever på skolen.
Vi har desværre haft en meget voldsom og gentagende episode, hvor en lille dreng sparkede og ramte en kammerat i skridtet, så han kan få varige mén af episoden. 
Det fik os til at overveje, hvordan vi screener nye familier. Jeg bruger med vilje det kolde ord screener, da det reelt er, hvad vi er nødt til at gøre, for fortsat at have en god social balance i klasserne.
Betyder det så, at vi ikke vedgår os det sociale ansvar, som vi jo også har? Nej det gør vi ikke, men vi er nødt til at være opmærksomme, så vi tænker på helheden frem for den enkelte, så dette ikke giver en negativ indflydelse på helheden eller på den enkelte klasse.
 
Alle vores børn er her grundet et aktivt valg fra deres forældre. Der kan være rigtig mange gode grunde til, at man har sine børn her på skolen. Hvilke elever tiltrækker vi på skolen? Det kan være:
elever, som bor tæt på.
elever, som, efter deres forældres mening, der ikke er rum til i folkeskolen.
elever, som ikke fungerer i folkeskolen.
elever, hvis forældre bevidst ønsker en Grundtvig Koldsk friskole.
elever, hvis forældre ønsker en lille skole.
elever, hvis forældre ønsker en skole med højt snit i FSA.
forældre, som ønsker en billig indskoling og SFO.
 
Motivationen for at vælge vores skole er nok lige så mangfoldig, som vi selv er forskellige som forældre.
 
Vi oplever fortsat forældre, der kommer på rundvisning, fortælle, at deres børn ikke vil passe ind i folkeskolen, da klasserne er for store, og der er for meget uro.
Der kommer også mange børn ind senere i forløbet fra folkeskolen, fordi deres forældre af den ene eller anden grund ikke har været tilfredse med forløbet i folkeskolen.
Der kommer også forældre, hvis børn har særlige behov, som de mener, at vi kan tage vare på, da vi er en mindre skole med en lav klassekvotient og at vi derfor, alt andet lige, har flere ressourcer til hvert enkelt barn.
Man kan godt sige, at sådan hænger det sammen matematisk, men det er ikke altid sådan, det forholder sig i virkeligheden. Jo større en skole er, jo bedre vil den ofte være til at rumme børn med særlige behov modsat en lille skole som vores.
Betyder det så, at vi bare skal være selvfede og ikke tage imod familier, såfremt vi ser så meget som en lille skævhed af den ene eller anden slags. Nej, nej og atter nej sådan vil det aldrig blive, men vi er nødt til at være opmærksomme på disse forhold.
 
I skolens forretningsorden står der:
Det påhviler skolens leder i samråd med lærergruppen at sikre, at de enkelte klasser sammensættes så pædagogisk forsvarligt som det overhovedet er muligt.
Det er vigtigt at påpege, at klasserne sammensættes således, at elever med særlige behov (specialundervisning, sprogvanskeligheder, vidtgående fysiske og psykiske handicap) ikke bliver en i negativ retning dominerende faktor i forhold til det faglige og sociale liv i klassen og i forhold til resten af skolen.
 
Uanset hvor ærgerligt det er, er vi nødt til at fokusere på dette i fremtiden, og vi har allerede kort debatteret det i bestyrelsen, og Kirsten har udarbejdet et oplæg til, hvordan vi gør fremadrettet. Dette vil derfor være et af de vigtige emner bestyrelsen skal have fat i, under den kommende valgperiode.
 
Mulige fokusområder for bestyrelsen
Vi har udarbejdet en bruttoliste af øvrige emner, som der kan eller skal kigges på i det kommende år:
 
Skolens økonomi i fremtiden.
Behandles indledningsvist af økonomiudvalget i samarbejde med revisor. Efterfølgende skal bestyrelsen godkende treårsbudget og en økonomisk handleplan.
Forældre indkaldes til debat om økonomien for at søge gode ideer blandt forældrene m.h.p. at øge indtægten.
 
Forældreengagement.
Hvor mange arrangementer mv. forventer vi at forældrene skal deltage i? Er der behov for at udarbejde en ”belastningsoversigt”, som udviser:
Hvad skal man deltage i?
Hvad bør man deltage i?
Hvad kan man deltage i?
 
Oversigten vil være en god hjælp til både nye og garvede forældre. Oversigten skal kordineres med en skoleaktivitetsoversigt, som udviser alle arrangementer. Kalenderen på intra er ikke god til dette formål.
 
Fænøsunds Friskoles vision, mission og strategi.
Skal vi genoptage arbejdet med udarbejdelse af skolens vision, evt. i en anden form?
 
”Grundtvig- Koldsk” friskole og hvad så!
Er vi det?
Vil vi det?
Hvorfor er vi det, og hvad er det, der adskiller os fra folkeskolen bortset fra størrelsen.
Skal vi søge længere tilbage og være mere autentiske?
 
Bestyrelsessamarbejde med andre friskoler.
Kan vi lære noget af andre bestyrelsers erfaringer?
Kan vi tilbyde noget til andre friskoler?
Hvorfor gør de, som de gør?
Hvorfor gør vi, som vi gør?
 
Skolens værdier.
Betyder skolens værdier noget for børnene, ansatte og forældre, eller har vi bare defineret dem pga. kravet fra skolestyrelsen om synlighed omkring frie grundskolers værdigrundlag? Skal vi gennemføre en proces omkring vores værdier:
Konsolidere og få ejerskab.
Justere vores værdier.
Finde nye værdier, hvis de nuværende ikke længere er repræsentative.
 
Top of the pops.
Hvordan gør vi vores skole mere attraktiv for elever (deres forældre)?
Hvordan gør vi vores skole mere attraktiv for lærere og ansatte?
 
10. klasse på Fænøsund Friskole?
Kan vi tilbyde noget, som ingen andre giver?
Skal vi tilbyde noget?
 
Børnehave
Skal vi etablere en børnehave?
 
Slutteligt vil jeg gerne, på bestyrelsens vegne, sige alle tak for et godt år og en særlig tak til de ansatte og Jer forældre for Jeres engagement. 
 
Næste år bliver også et rigtig godt år.