Fagplan for
Musik
Fænøsund Friskole
 
Formål
Formålet med undervisning i musik er at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik, og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet, og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.
 
Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af fællesskabet.
 
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition. Musikken skal behandles som den indgår i det aktuelle samfundsliv og skal ses i et historisk perspektiv.
 
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Musikundervisningen tager sit udgangspunkt i elevernes arbejde med at forstå og gengive musik.
Eleverne skal nå til en forståelse af sammenhængen mellem teknologi og musikudbud i dagens
samfund såvel som i andre historiske perioder. Samtidig skal eleverne nå til en erkendelse af den
brydning, der ligger mellem klassisk musik, pop og subkultur.
Der arbejdes med fire hovedområde: sang, instrumentalspil, bevægelse og musiklære, som i videst
muligt omfang integreres i de enkelte undervisningsaktiviteter.
 
Sang
I undervisningen indgår et bredt repertoire af først og fremmest danske sange af såvel ældre som
nyere dato. I de ældre klasser arbejdes der endvidere med udenlandske sange. Til enhver sang kan
der knyttes en god fortælling.
I sangundervisningen indgår arbejde med flerstemmige satser. Der arbejdes med stemmen, så den teknisk og udtryksmæssigt udvikles med hensyn til smidighed, artikulation og klang.
 
Instrumentalspil
I undervisningen inddrages relevante instrumenter. Eleverne skal have kendskab til forskellige instrumentgruppers klanglige og tekniske muligheder og forskelligheder.
Centralt i arbejdet står:
Udvikling af puls- og rytmefornemmelse, der oparbejdes gennem brug af slagtøj og bevægelse.
Udvikling af og forståelse for melodispil gennem brug af stavspil og enkle melodiinstrumenter som
fløjte og klaver.
Udvikling og forståelse af harmonisk opbygning gennem brug af akustiske og elektriske strenge-og
tangentinstrumenter.
 
Bevægelse
Med henblik på at udvikle elevernes erkendelse af musikalsk puls, form og udtryk arbejdes der med
gamle og nye sanglege, traditionelle danske og udenlandske danse. Der arbejdes endvidere med fri
bevægelse og dramatisering. Danse og sanglege forsøges sat ind i deres kulturhistoriske sammenhæng.
 
Musiklære
Eleverne skal gennem arbejdet med musiklære gøre erfaringer med musikkens opbygning. Derigennem kvalificeres deres oplevelser af musikken, og de får skærpet deres evne til at lytte koncentreret, aktivt og kritisk. Gennem arbejdet med både teori og samtaler om musik opbygges et fælles sprog om musik, der giver mulighed for en fælles forståelsesramme. Centralt står også sammenhængen mellem fortælling og musik, da begge udvikler både fantasien og oplevelsen af og med det musiske sprog.
 
Læseplan
Musik og sang er en stor del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag.
Det er derfor naturligt, at musikundervisningen tager sit udgangspunkt i vor tids musik. Det er dog
af stor betydning, at eleverne lærer den ældre tids musik og sange at kende, da disse er en del af
baggrunden for vores kultur. Det grundtvig/koldske menneske- og skolesyn finder et af sine stærkeste udtryk i traditionens sangskat. Der arbejdes endvidere med rytmiske musik i forskellige stilarter og med såvel populære som mere eksperimenterende udtryksformer.
Da eleverne i udstrakt grad oplever, erfarer og erkender gennem kropslig aktivitet, bør bevægelsesaktiviteter indtage en fremtrædende plads i musikundervisningen.
 
Kriterier for valg af indhold
Valg af musikalsk indfaldsvinkel skal i videst muligt omfang give eleverne den praktiske erfaring
og teoretiske viden, som giver mulighed for at udtrykke sig i, om og til musik, og som er afgørende
for den kunstneriske oplevelse og glæden ved musik.
De musikalske aktiviteter i musikundervisningen kan sammenfattes i begreberne musikudøvelse og
musikforståelse, hvor hovedaktiviteterne er reproduktion af musik samt bevidstgørelse om forskellige tiders musikalske og sanglige udtryksformer og kulturbaggrund. Sang, samspil, lytning og bevægelse er hovedelementerne i musikundervisningen og kan indgå i en helhed, ofte i forbindelse med dans, drama, digtning, fortælling og anden kunstnerisk udfoldelse.
 
Undervisningens hovedområder
Sang
Der arbejdes med en- og flerstemmig sang med hovedvægt på det enstemmige. Flerstemmighed
indgår i form af enkel bordun, ostinat, ”ekko”-teknik og 2.stemmer.
Brug af stemmen indgår i næsten alle aktiviteter i musikundervisningen: som melodistemme i fællessang og spillesatser, i sanglege, dans og andre bevægelsesaktiviteter.
Undervisningen omfatter udvikling af smidighed, tydelig artikulation og egal klang i sang- og talestemme, og toneomfanget øges gennem brug af stemmen i både ”normale” og ”ekstreme” stemmeaktiviteter.
Eleverne skal have mulighed for at eksperimentere og improvisere.
Sangrepertoiret omfatter børnesange, rim og remser. Endvidere inddrages sange, viser og salmer fra
forskellige tidsepoker og i forskellige musikalske stilarter. I repertoiret indgår også sange på andre
sprog.
 
Instrumentalspil
Undervisningen skal omfatte spil på instrumenter fra forskellige instrumentgrupper, fx blæse-,
strenge-, tangentinstrumenter og slagtøj. Eleverne skal have kendskab til instrumenternes klanglige
og tekniske muligheder.
Sammenspil udgør en væsentlig del af undervisningen, og eleverne skal spille sammen i både større
og mindre grupper.
Valg af indhold foretages i relation til elevernes erfaringer og udvikling og på baggrund af deres
forudsætninger for at kunne håndtere og udvikle færdigheder på de forskellige instrumenter. Repertoiret skal spænde genremæssigt bredt.
Der arbejdes med at bevidstgøre puls- og taktfornemmelsen, som er en vigtig forudsætning for, at
sammenspil lykkes. Dette kan ske gennem rytmeledsagelse til sange, remser og sanglege. Enkle
rytmeinstrumenter som håndtrommer, tamburiner m.fl. er velegnede i den forbindelse.
Der stiles mod at arbejde med varierede og komplekse rytmer i forskellige stilarter, hvor instrumenter som fx el-bas, guitar, trommesæt og congas vil give et autentisk lydbillede.
Der arbejdes med melodispil på egnede instrumenter.
Der arbejdes med akkompagnement i form af modstemmer og ledsagestemmer i enkle, overskuelige
strukturer som trinvis bevægelse, ostinat og sekvens. Instrumenter som fx keyboards inddrages for at skabe et mere komplekst og spændende lydbillede.
Der arbejdes med akkorder og harmonisk opbygning i dur/mol-tonal musik.
 
Bevægelse
En stor del af den musik, som børnene hører gennem de elektroniske medier, appellerer bevidst til
danse- og bevægelsesaktiviteter. Bevægelsesaktiviteterne kan knyttes til og inspireres af eksisterende musik.
Der vælges repertoire og arbejdsformer, som giver et alsidigt billede af de udtryksmåder, som dans,
bevægelse og dramatisering åbner mulighed for, og der skal være god balance mellem fastlagte bevægelsesmønstre og bunden eller fri improvisation.
Et særligt anvendeligt repertoire udgør gamle og nye sanglege samt traditionelle danske og udenlandske danse.
 
Musiklære
Eleverne opbygger gennem musikteori og oplevelse af musik kompetencer, der virker støttende for
den musikalske erkendelse og musikudøvelse. Det er helt centralt, at eleverne oplever en følelse af
ligeværd i det musikalske fællesskab, og at de lærer at drage ansvar for både sig selv og andre.
Gennem en musikalsk bevidstgørelse søges der mod udviklingen af et musikalsk handleberedskab,
som kvalificerer eleverne til at kunne forholde sig kritisk og æstetisk til en kultur, hvor musik har en fremtrædende placering.
 
Teori
Eleverne bevidstgøres om forskellige rytmer og deres betydning for musikkens form.
Der arbejdes med musikkens klangfarver, hvor variationer i lydens styrke og tonernes længde og
højde får betydning for musikkens udtryk, konsonans og dissonans. Her inddrages arbejdet med
forskellige instrumenters klanglige kendetegn og udtryksmuligheder.
Endvidere skal der skabes forståelse for akkorder akkordforbindelser og nodebilleder, hvor det er
hensigtsmæssigt.
 
Musiklytning, oplevelse og samtale
Musiklytning og musikoplevelser tager afsæt i mange forskellige genrer og udbreder derved kendskabet til disse. Fundamentet for den gode samtale om musik beror første og fremmest på, at evnen til at lytte aktivt og koncentreret udvikles allerede tidligt i skoleforløbet. Samtaler om musik skærper opmærksomheden på, at musik er et sprog, der kan læres. Eleverne begrunder og argumenterer for deres synspunkter i samtaler om musik. Derigennem udvikles deres evne til sprogligt at udtrykke deres følelser omkring og oplevelser af musik, hvorved den fælles forståelse af musikken og det musiske rum styrkes.
Der arbejdes både med produceret og levende musik.
Fortællinger knyttes til musikken. I megen musik fornemmer man en fremadskridende fortælling,
der bliver fortalt med instrumenternes stemmer. Der arbejdes med fantasien og visualiseringen i
centrum. Meddigtning og dramatisering knytter sprog, stemninger og følelser sammen, hvilket forstærker oplevelsen af musik som værende en æstetisk udtryksform. Understøttende og motiverende for dette arbejde er det, at der ikke kun er ét rigtigt facit, fordi musikken først udfolder sig i mødet med sin/sine tilhørere. Der levnes altså i disse aktiviteter stor mulighed for medskabende arbejde. Dette åbner desuden for muligheden af at inddrage andre kunstarter, hvor bl.a. digtning og billedskabende arbejde kan synes oplagte, da de også kommunikerer i et musisk sprog.
 
For at sikre kontinuitet og progression i musikundervisningen forudsættes det, at eleverne har arbejdet med følgende:
 
Trinmål
1. – 2. – 3. klasse
Musikudøvelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• deltage opmærksomt i legendemusikalsk udfoldelse
• følge og holde en puls
• synge med på et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer med vægt på børnesange samt årstids og højtidssange
• fremsige et udvalg af rim og remser
• synge med god intonation i større grupper
• synge efter anvisninger på tempo, toneleje og udtryk
• anvende forskellige musikinstrumenter som ledsagelse til leg og sang
• deltage i sammenspil med enkle rytmiske og melodiske figurer
• deltage i sanglege og bevægelseslege.
 
Musikalsk skaben
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• anvende krop, stemme og forhåndenværende klangkilder
i skabendemusikalsk arbejde
• skabe lydillustrationer over rim, remser, eventyr eller egne fortællinger
• udføre enkle improvisationer med ledsagelse af grundpuls
• skabe små rim, remser og sange.
 
Musikforståelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• lytte opmærksomt til kortemusikstykker, der associerer til noget konkret
• udtrykke oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse
• udtrykke elementer i et musikstykke i leg og dramatisering
• bedømme, hvilken af to toner der er højest, samt om en tonerække går op eller ned
• kende forskel på puls og rytme
• høre forskel på dur og mol
• anvende notation til rytme og lyd
• genkende klangen af størstedelen af musiklokalets instrumenter
• forstå, at der er forskellige musikgenrer
• forstå, at musik bruges i mange sammenhænge.
 
• Forberedelse af sange som bruges til morgensang, så melodi og tekst får sammenhæng. Bredt udvalg af salmer, historiske og bibelske sange, årstidssange samt danske børnesange, viser, rim og remser.
• Sange m. bevægelse.
• Sanglege.
• Lette folkedanse.
• Rytmeinstrumenter, klappelege til øvelse af puls- og taktfornemmelse.
• Brug af stavspil og andre melodiinstrumenter.
• Lytte til musik.
• Tegne til musik.
• Dramatisere musik.
 
Trinmål:
4. – 5. klasse
Musikudøvelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• deltage lyttende og medskabende i fællesmusikalsk udfoldelse
• synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer samt sange på andre sprog, først og fremmest engelsk, norsk og svensk
• synge med god intonation og klang samt tydelig tekstudtale såvel med som uden mikrofon
• deltage i vokal flerstemmighed med opmærksomhed på det musikalske udtryk
• anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i sammenspil
• betjene musiklokalets tekniske udstyr
• deltage i sammenspil i forskellige stilarter
• være opmærksom på det musikalske udtryk i sammenspillet
• bruge notation som støtte for musikudøvelsen
• deltage i fællesdanse fra forskellige kulturer.
 
Musikalsk skaben
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnets ig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder, i skabende musikalsk arbejde
• skabe lydforløb med udgangspunkt i fortællinger, tekster eller billedforløb
• udføre improvisation over en fastlagt akkordfølge
• arrangere musik ud fra eksperimenter og drøftelser.
 
Musikforståelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
• lytte opmærksomt og med forståelse til musik i forskellige genrer og stilarter
• lytte til levende, professionelt fremført musik med forståelse for koncertsituationen
• fortolke et stykke musik gennem selvvalgte udtryksformer
• gøre rede for formforløb og stemning i musikstykker i forbindelse med udøvelse og lytning
• anvende enkle akkordmønstre efter anvisning
• anvende notation som hjælp til at få overblik over sammenhæng og formforløb i et musikstykke med flere stemmer
• gøre rede for forskellige instrumenters virkemåde og deres rolle i sammenspilsrelationer
• identificere vigtige træk ved musik fra udvalgte perioder i den vesterlandske musikkultur og vise kendskab til nogle centrale musikhistoriske skikkelser
• vise kendskab til musik fra andre kulturer
• samtale om musikkens funktion og virkning som samlende, stemningsskabende, opildnende og manipulerende
• samtale om, hvordan musik optræder både som kunstnerisk udtryk og som vare.
 
Arbejdet fra indskolingen udbygges, kompleksiteten øges. Desuden tilføjes:
• Flere instrumenter.
• Elektriske instrumenter, keyboard, bas m.m..
• Instrumentkendskab.
• Opmærksomhed på flerstemmighed i såvel sang som instrumentalspil.
• Kendskab til noder og melodiforløb - at kunne orientere sig på en nodeside.
• Kendskab til dele af den klassiske musik.
• Folkedanse.
• Guitarundervisning
• Korsang
I instrumentalspillet bør der ske en progression, så det nu fortrinsvis er de elektriske/rytmiske instrumenter, der benyttes. Flerstemmig sang udvikles.
Der bør bruges en del tid på aktiv lytning og musikhistorie. Repertoiret er her såvel elevernes egne
musikvalg som musikfortællinger over større og mere komplicerede værker af både dansk og udenlandsk oprindelse.
 
Trinmål:
6. – 7. – 8. – 9. klasse
Musik en del af linjefagsordningen. Elever fra 6. og 7. klasse er i løbet af de to skoleår et halvt år på linjefaget musik. I 8. og 9. klasse kan eleven vælge at være på musik et helt år ad gangen. Centralt i valgfagsordningen står sammenspil af musik i et bredt udvalg af forskellige genre. 
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
*       • deltage engageret og kvalificeret i et musikalsk fællesskab
*       • fordybe sig i musikarbejde på et afgrænset område
*       • reflektere over et musikalsk arbejde sammen med andre
*       • gøre rede for forskellige karakteristika ved den musik, der er arbejdet med
*       • dokumentere et intensivt og fordybende arbejde med musik i en musikalsk fremførelse   
  eller et musikrelateret projekt.

På alle klassetrin arbejdes der hen imod at fremvise færdige musikindslag i forbindelse med morgensang.

Slutmål for faget musik:
Slutmål for musik som valgfag 9. klassetrin
 
Musikalsk arbejde
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
• deltage engageret og kvalificeret i et musikalsk fællesskab
• fordybe sig i musikarbejde på et afgrænset område
• reflektere over et musikalsk arbejde sammen med andre
• gøre rede for forskellige karakteristika ved den musik, der er arbejdet med
• dokumentere et intensivt og fordybende arbejde med musik i en musikalsk fremførelse eller et musikrelateret projekt.
 
Musik i kultur- og samfundsliv
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
• udvælge musikalske kundskabs- og færdighedsområder, de gerne vil videreudvikle
• forstå egne udviklingsmuligheder inden for det aktuelle musikalske område
• orientere sig i musiklivet uden for skolen.
 
 
Læseplan for musik som valgfag
Musikalsk arbejde
I valgfaget musik skal eleverne have mulighed for at anvende og uddybe den musikalske kunnen og erfaring, som de har tilegnet sig i den obligatoriske musikundervisning og på anden måde.
Indholdsmæssigt afgrænses undervisningen til et område eller emne, som viderefører et af den obligatoriske musikundervisnings 3 hovedområder:
 
• musikudøvelse, fx sammenspil eller sang
• musikalsk skaben, fx arbejde på en musical eller     musikalsk improvisation
• musikforståelse, fx musik i kulturel og samfundsmæssig belysning.
 
Afgrænsning af undervisningsindholdet skal foretages på en sådan måde, at eleverne på den forholdsvis korte tid, der er til rådighed, får mulighed for at fordybe sig musikalsk.
 
Undervisningen skal omfatte analyse af og refleksion over musikkens struktur og udtryk. Arbejdet skal munde ud i en form for præsentation, fx en afslutningskoncert eller en projektpræsentation.
 
 
Musik i kultur- og samfundsliv
Afgrænsningen af undervisningsindholdet sker i samråd med eleverne. Undervisningen skal søge at imødekomme den enkelte elevs interesser og medvirke til, at hver enkelt elev opnår større forståelse for sin egen situation og fremtidige
muligheder i relation til musik og musikkultur.
Undervisningen må også give eleverne indblik i lokalsamfundets musiktilbud, fx musikskole, kirkekor, ungdomsklub, øvelokaler, koncertsteder/spillesteder. Uddannelsesmuligheder på det musikalske område berøres ligeledes.

 

 

Der synges mindst 2 sange hver dag til morgensang.

Fænøsund Friskoles årlige forestillinger/musicals indgår som en vigtig del af den musikalske dannelse. Drama, skuespil, sang, orkesterspil samt dans er en naturlig del af forestillingerne. Eleverne oplever at være en aktiv del af en større helhed og får herigennem en erkendelse af sin egen rolle set i forhold til den store sammenhæng.